Fraflytning
Fem trin fra opsigelse til endelig afregning.
Opsig lejemålet
Opsigelsen skal være skriftlig og underskrevet af alle lejere, der står på lejekontrakten. Opsigelsesvarslet fremgår af din lejekontrakt – for boliger er det typisk tre måneder, mens erhvervslejemål ofte har et længere varsel eller en periode, hvor lejemålet er uopsigeligt. Oplys din nye adresse og den konto, depositum skal tilbagebetales til. Du får en skriftlig bekræftelse, når vi har modtaget opsigelsen.
Gør lejemålet klar
Lejemålet skal være tømt og grundigt rengjort inden fraflytningssynet – også kælder- og depotrum. Tjek i lejekontrakten, hvilken istandsættelse der er aftalt ved fraflytning. Hav alle nøgler klar, også dem du selv har fået lavet.
Fraflytningssyn
Vi indkalder dig til fraflytningssyn i god tid inden lejeperiodens udløb. Vi gennemgår lejemålet sammen, aflæser målerne og noterer standen i en fraflytningsrapport, og du afleverer nøglerne. Huslejen betales frem til lejeperiodens ophør. Kan du ikke selv deltage, skal den, der møder op for dig, have en skriftlig fuldmagt.
Husk selv at opsige el og internet og at melde flytning på borger.dk.
Fraflytningsopgørelse og depositum
Efter synet modtager du en fraflytningsopgørelse med eventuelle udgifter til istandsættelse. Når håndværkernes fakturaer er modtaget, afregnes dit depositum – normalt inden for 4–8 uger. Vi kan tilbageholde et passende beløb til den kommende forbrugsafregning.
Endelig afregning af forbrug
Dit forbrug af varme og vand afregnes, når ejendommens årlige forbrugsregnskab er klar. Du modtager afregningen på din nye adresse. Et eventuelt tilgodehavende udbetales, og et restbeløb opkræves.
Spørgsmål om din fraflytning?
Skriv til os, eller ring – vi hjælper gerne.